Tidligere har vi ofte hørt om
bløde vine. Vi tror, at de er
søde, men det, der overraser, er, at det ofte er vine, der er
helt tørre. Der opstår faktisk ofte forvirring mellem blødhed og sødme. Det er to helt forskellige sanser, der rammer forskellige sanser. Sødme er en primær fornemmelse, der opfattes på spidsen af tungen. Blødhed er en taktil fornemmelse, der opfattes mellem tungen og ganen. Sødme kræver derfor altid et mere eller mindre højt sukkerrest. Når vi taler om sukker, taler vi især om fruktose eller glukose. Tænk for eksempel på nogle
søde vine, som de
sikilianske passito-vine. Blødhed relaterer sig derimod altid til koncentrationen af glycerol i vinen. Et farveløst, smagsløst og lugtfrit stof, der har en vigtig viskositet og fremhæver vinens delikate og runde glidning på ganen. Glycerol dannes ofte fra passerede druer, og derfor kan det også findes i
søde vine.
Søde og bløde. Men glycerol stammer også fra lange modningsprocesser i tønder eller barriques, så det kan også findes i store
røde vine, som Barolo, Brunello, Bordeaux eller Burgund, som dog er vine, der er klart tørre, altså uden sukkerrest. Amarone er en vin, der altid indeholder store mængder, da den stammer fra tørrede druer, og den er populær netop for sin omfavnende og varme blødhed, understøttet af alkoholen, der gør den mere glidende på ganen.
Også
hvide vine kan være bløde. Et eksempel er de Alsaziske vine, der altid bevarer en særlig fedme på grund af en betydelig mængde glycerol.
Så, for altid at se godt ud, når du drikker en
hvid vin, der dog føles særlig og rund, så sig, at den er blød. Lad os kun efterlade sødmen til
søde vine!
Fabio De Vecchi
S&M
