At leve på Asiago-plateauet er ikke kun at leve: det er at dele et land rigt på historie, passioneret ivrighed, kamp, blod og patriotisk lidenskab samt en stor følelse af eksistens. Plateauet strækker sig over otte kommuner, Asiago, Conco, Gallio, Roana, Enego, Foza, Lusiana og Rotzo. Mange af disse navne er forbundet med en århundredgamle historie og stammer fra nordiske befolkninger, der kom til disse steder i to store udvandringer: den første omkring år 100 e.Kr., Cimbri fra Danmark; den anden, mere betydningsfuld, som efterlod et uudsletteligt præg af en kultur, der stadig er fælles for folkene i dette område. Denne sidste var den bavarske befolkning i 1300, der stoppede i syv kommuner på det vicentinske plateau og i 13 kommuner på Lessiniaplatformen i Verona. Roana repræsenterer især det kulturelle centrum for denne gamle tradition og tysksprogede kultur. At leve i Asiago betyder at smage kulden fra den bidende vinter, der her har nået op til -30 grader. Det betyder at drage fordel af de dufte og aromaer, som skove, enge og buske tilbyder i forårs- og sommerperioden. Asiago er en ædel by, beboet ikke kun af de velhavende familier fra byen Vicenza, men også af mange venetiere og naturinteresserede fra hele Norditalien og Europa.
I denne særligt behagelige kontekst skiller en ung kok sig ud de seneste år, som ikke kun har giftet sig med sin kone, der bor på plateauet, men også med plateauet selv. Han har gjort dette sted til sit eget og har klogt integreret det i sine retter. Hans oplevelse er en kombination af forskellige gastronomiske kulturer. Han tilbringer sin barndom mellem Torino og Firenze, og den florentinske erfaring, takket være moderens fremragende madlavning (oprindelig fra Asiago), forstærker hans passion for at blive kok. I Firenze studerer han på hotel- og restaurantskolen og begynder sin hengivenhed til mad. Alessandro er ikke en, der spiller for at deltage, men allerede fra hans første oplevelser i de toskanske køkkener ønsker han at efterlade et uudsletteligt præg af sin dygtighed. Han vil straks have sit eget rum, og fra 2002 til 2006 bliver han kok og ejer af restauranten “I Macchiaioli” i Sesto Fiorentino, hvor han skiller sig ud for sin dygtighed og perfektion i retterne. Alessandro begynder uden at passere gennem store chefs køkkener; han er et af de unikke tilfælde, hvor man kan erklære ham en selvlært. Den florentinske erfaring gør ham kendt for offentligheden, og fra provinsen går han til Medici-byen, Firenze, til Caffè Targa. Til sidst bliver han Sous Chef på Ristorante Galloppa i Castellina in Chianti, sin første Michelinstjerne.
Under sin florentinske oplevelse vender Alessandro tilbage med sin mor til Asiago, og blandt de fascinerende landskaber i plateauet møder han det sande “låse” i sit liv og sin karriere. Hans nuværende partner, som han beslutter at flytte permanent for at være sammen med og forlade sin Toscana. Det er en eksistentiel tråd, der binder ham til plateauet, en genetisk arv, som hans mor har efterladt i Alessandro's navlestreng. Her finder han sin inspirationskilde og den enkleste udtryksform, der opsummerer og retfærdiggør et nyt liv. Et fem bogstaver langt ord…Kærlighed! Alessandro kaster sig helhjertet ind i denne nye jord, der tager imod ham og matcher ham. Takket være svigerfaderen, Romeo Covolo, lærer han kunsten at samle og forstå den utrolige rigdom af urter, blomster, aromatiske planter, blade, rødder, harpikser, bark, svampe, lav og den natur, som plateauet har at tilbyde i alle årstider. Endelig finder han sin alter ego i salonen, som vil danne et uadskilleligt par, Enrico Maglio. En dygtig talent inden for servering og vine, som han udforsker med omhu og stor nysgerrighed for altid at overraske kunderne, der nogen gange kan være trætte af de sædvanlige flasker. I Asiago, efter oplevelsen på Ristorante St.Hubertus, ankommer han til Hotel Sporting familien Rigoni, dem der laver BIO-konfitter, og især tager han over Ristorante La Tana, hvor han begynder at få succes i køkkenet med forberedelser, der afviger fra det sædvanlige og hæver området til et niveau, der forbløffer alle, fra store gourmeteksperter til kunder, der ikke forventer så innovative retter og som samtidig råber om det urørte område på plateauet. Alessandro er ikke længere blot en kok, en stor chef; han bliver en druid, der hæver naturen til essens.
Alessandro Dal Degan bliver en meget ung kok, der skaber positiv debat og deltager i de vigtigste internationale madfestivaler med stor succes. Vigtige talent scouts som Lugi Cremona tildeler ham en lederskab i køkkenet, der har få rivaler. I maj 2013 bliver han medlem af Jeunes Restaurateurs d’Europe, det mest prestigefyldte udtryk for madlavning på verdensplan. I oktober 2013 vinder han Altemasi-prisen som “ung mand af året” for guiden L’Espresso; stadig det samme år vinder han Leon d’Oro i Venedig som bedste italienske kok under 35. Vi skal ikke glemme, at han også er blevet omtalt af nogle glossy magasiner som en af de mest attraktive kokke, der findes! I 2015 flytter han sin restaurant fra centrum af Asiago til den smukke bydel Kaberlaba i et rødt hus. Her grundlægger han sin nyeste restaurant La Tana Gourmet, som i 2015 endelig vinder sin første Michelinstjerne. En fortjent milepæl, og for mange kritikere, lidt forsinket, da stjernen, Alessandro, allerede havde bragt til Asiago for længe siden.
Hans nye restaurant bliver et centrum for eksperimentering og forskning af nye former for retter med utrolige ingredienser, som Alessandro mestrer med en uovertruffen evne. Hans signaturret bliver en lækker og elegant barkebouillon, som, når man hører om den, kan virke absurd, og alligevel forbliver en af de mest fascinerende gourmetoplevelser blandt hans kreationer. Siden sidste år har Alessandro og hele hans personale besluttet at starte et ekstraordinært projekt, der bringer hans kreativitet og virtuositet tættere på kunderne hjemme hos dem. Gesmàck
Alessandro Dal Degan skiller sig ud i gourmetverdenen for sine finere hævede bagværk. Tre Panettoni, Klassisk, Chokolade og Ingefær, Integral med hasselnødder, der udtrykker en glæde og elegance, der er svær at finde i andre eksemplarer, selv blandt de højeste vurderede. En håndværksmæssig produktion med surdej og meget lange hævetider. Udvalgte råvarer, der håndteres i hans køkkener i Kaberlaba. Mere end at spise en panettone, fører Alessandro os gennem en oplevelsesbaseret smagning, hvor det vigtige hver gang er at lukke øjnene og lade sig føre af smagene og de pludselige udtryk fra ingredienserne. Tre panettoni, tre kunstværker fra ovnen, der giver følelser og altid genopliver det samme enkle fem bogstaver lange ord… Kærlighed!
Bernardo Pasquali
S&M
Vi anbefaler at nyde
✔ Du har tilføjet produktet til din indkøbskurv!
