Italien har en rig gastronomisk tradition, som alle andre lande misundrer. Hver region har sine egne traditioner og skikke, som bliver videreført fra generation til generation og nogle gange genfremsat med et moderne twist. Julens festligheder er særligt rige på typiske retter, og vi hos Spaghetti & Mandolino har samlet i denne sektion alle de lækkerier, der typisk nydes i denne periode, produceret kun af de bedste italienske virksomheder.
Vis filtre
På førstepladsen, som symbolsk ret for juleferien, er der uden tvivl linserne. Allerede på romertiden var de kendt for deres egenskaber (de er nemlig rige på vitaminer og jern) og blev spist den første dag i året som et symbol på held. Tidligere var det endda almindeligt at give en pung fuld af linser den 31. december. Troen på, at denne bælgfrugt bringer held og velstand, stammer hovedsageligt fra dens form, der minder om guldmønter, især når de er kogte, da de øger i volumen og dermed får en til at tænke på vækst.
Sammen med linserne finder vi ofte cotechino eller zampone, som er pølser fra svinekød, der er typiske for Norditalien. Begge indeholder kød, fedt og svineskinder, der er malet med salt, krydderier og vin. Den eneste forskel mellem de to ligger i deres indpakning: zampone er dækket af svinefoden, mens cotechino er pakket ind i tarm. Blandt de forskellige cotechini tilbyder vi den økologiske forberedt af Salumificio Pedrazzoli, det første italienske slagteri til at producere økologiske pølser. Cotechino og zampone er fede fødevarer, en egenskab der tidligere gjorde dem til symboler på overflod og velstand; de er derfor også gode til det nye år.
Til slut er sødmen fra nougat og mandorlato ideel til at fejre julen sammen. Baseret på honning og sukker, er disse fyldt med mandler men også med nødder, jordnødder, og hasselnødder. Ligesom linserne stammer nougat også fra den romerske tid, mens mandorlato stammer fra Cologna Veneta, på tidene af Serenissima.
Ved jul er pandoro og panettone uundgåelige søde sager på alle italienske borde. Deres oprindelse er knyttet til familierne Scaligeri (eller Della Scala) fra Verona og Sforza fra Milano, henholdsvis i det 13. og 15. århundrede.
Pandoro er især forbundet med figuren Cangrande Della Scala, en kunst- og kulturinteresseret mand, der beskyttede forskellige politiske flygtninge og kunstnere, herunder Dante Alighieri. Pandoro opstod derfor i denne historisk-kulturelle kontekst og blev dengang kendt som "nadalin". Der fortælles, at kokken fra familien Scaligeri, for at fejre familiens første jul i herredømmet i Verona, skabte netop nadalin, en lav, stjernelignende kage dækket af glasur og fyldt med rosiner og pinjekerner.
Den moderne pandoro blev derimod skabt af Domenico Melegatti, som genfortolkede den gamle opskrift ved at fjerne glasur, rosiner og pinjekerner (da de forhindrede kagen i at hæve) for at tilsætte smør, gær og flere æg. Navnet pandoro blev patenteret af Melegatti selv, som henviste til den gamle tradition blandt adelen om at dække brødet med et guldblad.
Panettone er derimod knyttet til lederen Ludovico il Moro fra Sforza-familien. Takket være ham blomstrede byen Milano særligt op og blev i renæssancen et rigtigt kulturelt centrum. Han huskes også for at have været en af patronerne for Leonardo da Vinci, som han bestilte det berømte maleri "Den sidste nadver" fra. Legenden siger, at kokken fra familien Sforza ved et uheld brændte den kage, der var bestemt til banketten. Toni, en af medarbejderne, brugte sin personlige gær (som var en ret sjælden substans på det tidspunkt) til at skabe en helt ny kage med mel, æg, sukker, kandiseret frugt og rosiner, mens han energisk blandede dejen flere gange. Ludovico il Moro satte så stor pris på resultatet, at han kaldte det Pan di Toni, et navn der senere udviklede sig til det moderne "panettone".
Bring italiensk kvalitet til bordet: Spaghetti & Mandolino giver dig mulighed for nemt at modtage fremragende produkter derhjemme med et klik. Skynd dig!
✔ Du har tilføjet produktet til din indkøbskurv!
